Den anden hånd

Dette er en af de bedste bøger, jeg længe har læst! Den er helt fantastisk; underholdende og skræmmende på én og samme tid. Det er en fortælling om, hvad og hvor meget vi egentlig er villige til at ofre for andre, når det kommer til stykket.
Bogens hovedpersoner er den 16 årige Lille Bi fra Nigeria og den nogle-og-tredive-årige Sarah, der er chefredaktør på et magasin i London. De mødes på en strand i Nigeria, hvor der sker frygtelige ting. De forsøger begge at glemme den dag, men den får vidtrækkende konsekvenser for dem begge. Senere mødes de igen, da Lille Bi ved en fejl "løslades" fra det flytningecenter i England, hvor hun har opholdt sig i nogle år. Hun har udviklet forskellige mekanismer for overlevelse og da hun kommer ud, opsøger hun Sarah.
Jeg er nødt til at sige det igen: det er en fantastisk bog. Personerne er skrevet, så man kan mærke dem og man er oprigtigt interesseret i, hvordan deres skæbne bliver. Det er også en bog, der får én til at spekulere på, hvordan vi behandler dem, der er flygtet fra vold og brutalitet og som kun har døden at vende tilbage til i deres gamle land.

Stiklingen

Smuk, sød og charmerende fortælling om en tænksom, ung mand, der pludselig må finde sig til rette i rollen som far.
Hovedpersonen er 22 år gammel, opvokset på Island og meget fascineret af døden, sex og roser. Hans mor, der døde i et trafikuheld, fik de mest eksotiske arter til at blomstre i den barske natur og han har arvet hendes grønne fingre. Han planlægger derfor at rejse til Sydeuropa for at redde en gammel klosterhave, der gennem tiden er blevet omtalt som verdens smukkeste.
Han får dog senere selskab af sin lille 9 måneder gamle datter, Flora Sol, og hendes mor. Pigen ligner Jesusbarnet, alle i den lille by elsker hende - og den unge far selv bliver forelsket i barnets mor. Men vækstbetingelserne er nogle gange hårde for en lille familie...
Ifølge Den Store Danske er en stikling en "afskåren plantedel, der bringes til at danne en komplet plante"....hm, måske er hovedpersonen selv stiklingen, der har skabt et perfekt lille menneske: hans datter....
Romanen er en rigtig god læseoplevelse, som jeg vil anbefale til de fleste...med mindre man kræver masser af action, hvilket denne roman ikke indeholder...Til gengæld har den sin helt egen tone, der går rent i hjertet.

Erindring om mine bedrøvelige ludere

Jeg indrømmer det blankt: lige i starten af romanen nåede jeg at tænke, at hovedpersonen var en små-klam mand med pædofile tilbøjeligheder! Heldigvis læste jeg videre og må nu sige, at jeg synes rigtig godt om bogen. For mig handler den om, at det er kærligheden, der gør livet værd at leve.
Jeg-fortælleren er en 90-årig mand, der forelsker sig i en 14årig pige, som han aldrig taler med og altid kun oplever sovende. Er det hende eller snarere forestillingen om hende, han er forelsket i? Findes hun overhovedet? Romanen er skrevet, så man undervejs spekulerer på, hvor meget af det, han fortæller, der faktisk finder sted og hvor meget han selv opfinder...
Under alle omstændigheder blomstrer han op, da han endelig som 90-årig oplever at være forelsket. Romanen er titlen til trods en smuk bog om kærlighedens magt.

Søstrene i Salem

Der er flere ting, der undrer mig ved denne bog. Titlen bl.a. Hvorfor har man på dansk valgt at give den den ret kedelige titel "Søstrene i Salem", når den på engelsk hedder noget så poetisk som "The lace reader"...
Jeg valgte bogen ud fra omslaget og fordi jeg gerne ville læse en debutant. Og nu hvor jeg har læst den færdig, må jeg indrømme, at den ikke er helt dårlig. Jeg synes egentlig, at starten fungerer bedst, midten kan godt virke lidt tung i det. Det skyldes måske, at der er noget i fortæller-forholdet, der ikke helt fungerer. Fortæller-synsvinklen skifter mange gange: nogle gange er det en jeg-fortæller hvor hovedpersonen Towner/Sophya fortæller, andre gange er det 3. person, hvor verden ses gennem politimandens øjne.
Den overraskende slutning løfter dog bogen op og jeg overvejede faktisk at skimme den igennem igen for at finde tegn undervejs, der kunne have ledt mig på rette spor....
Den danske udgave bærer præg af en lidt for hurtig oversættelse...nogle udtryk er lidt for amerikanske og ikke noget man normalt ville sige på dansk...
Trods det vil jeg anbefale bogen til læsere, der er til overnaturlige ting...

Englens spil

Carlos Ruiz Zafón har skrevet denne klippert af en roman på næsten 600 sider. Desværre levede den langt fra op til mine forventninger. Der er masser af mord, vanvid og mystik, men det er som om historien aldrig for alvor løfter sig, men forbliver en tung og lidt omstændelig affære.

Mordet på Halland

Pia Juuls lille roman på knap 200 sider er titlen til trods svær for alvor at betragte som en krimi.
Hovedpersonen, forfatteren Bess, vågner en morgen og opdager, at hendes mand Halland er blevet skudt ude på gaden. Og igennem romanen indkredses morderen da også, men opklaringen af mordet er ikke i fokus i fortællingen.
Det er derimod Bess' egen udvikling. Hun opdager, at hun på mange måder ikke kendte Halland og at der var sider af hans liv, som hun intet kendte til. Det bliver dog også tydeligt, at hun selv har skjult meget for ham - f.eks. den store sorg hun føler over ikke længere at have kontakt til sin nu voksne datter. Bess forlod sin første mand og datteren for 10 år siden. Siden da har datteren nægtet at se hende.

Romanen er interessant i kraft af Bess - portrættet af hende er facetteret og originalt. Et meget troværdigt billede af en kvinde i dyb krise (og ikke kun fordi hendes mand er blevet dræbt!)
Når bogen alligevel ikke fanger mig 100 procent er det nok fordi, jeg føler der ligger en distance mellem læseren og jeg-fortælleren Bess - hun siger selv på et tidspunkt, at der er ting, hun ikke har fortalt (til læseren). Ligesom overfor sin mand er der altså ting, hun vælger at holde skjult for læseren. Og den distance er medvirkende til, at jeg ikke fuldstændigt kunne leve mig ind i fortællingen.

Apropos Opa

Her er en fin, meget stramt fortalt historie om Julia, hendes far og Opa (farfar). Julia er ung, ensom og ved at kæmpe sig vej ud af en depression. Gennem samtaler med hendes far og hendes fætter opdager hun hemmeligheden om farfarens rolle under 2. verdenskrig.

Revolutionary Road

Ægteparret April og Frank Wheeler bor på Revolutionary Road i et hus med deres to børn. Frank arbejder hos Knox... Det var hele tiden meningen, at det skulle være et midlertidigt job, men nu har han efterhånden været der et par år. April går derhjemme og hendes drømme om at blive skuespiller er nu reduceret til det lokale amatør-teaters forestillinger, hvor hun i øvrigt gør en sørgelig figur.
De er på mange måder ved at køre fast i ægteskabet - indtil April får den ide, at de skal flytte til Paris. Her vil hun forsørge Frank, så han kan få tid til at finde ud af, hvad han gerne vil bruge sit liv på. Planerne om Paris får deres parforhold til at blomstre, men konsekvenserne bliver ødelæggende.
Romanen er fantastisk - en tragisk historie med knivskarpe portrætter af ikke bare April og Frank, men af en hel generation. De unge, veluddannede typer, der forlader byen, når det er tid til at stifte familie - og som så ender i et forstadsliv, der ligger langt fra deres drømme.
Romanen er filmatiseret for nylig, og filmen er absolut også værd at se!

Mindre pletter

En kvinde med styr på tingene. Sådan fremstår hovedpersonen Mie for sine omgivelser. Hun er leder for en socialrådgiver-afdeling, danner par med Peter og er altid ulastelig klædt. Udenpå er der således ikke noget at komme efter, men indeni ser det hele meget anderledes ud.
Hun gemmer al sin svaghed og usikkerhed for omgivelserne, men hemmeligt kæmper hun med dæmonerne fra sin barndom.
Bag på bogen står der, at det er en roman om at overleve sin barndom, men Mie er stadig mærket af sin, så spørgsmålet er, om man har overlevet den, blot fordi man er nået til voksenlivet. Romanens slutning er meget åben og i det hele taget er det en fin, lille bog, der rummer stor psykologisk indsigt. En meget spændende debut!

Shakespeares hemmelighed

Denne krimi kan du sagtens leve uden! Forudsigelig grænsende til det irriterende. Den er bygget op over samme skabelon som en Dan Brown-historie: en intelligent og tiltrækkende hovedperson (denne gang en tidligere professor, nu teaterinstruktør) trækkes modvilligt ind i en jagt efter Sandheden om et bestemt emne (denne gang om hvem der egentlig skrev de skuespil, Shakespeare hyldes for). Hovedpersonen bakkes naturligvis op af en ligeså tiltrækkende hjælper af det modsatte køn og der udvikler sig lige så naturligvis en form for romance mellem de to - alt imens de begvæger sig i forskellige lande og overlever utallige mordforsøg fra en ukendt fjende.

Stormen i 99

Denne roman præsenterer et væld af personer, der alle arbejder på InWears lager på Amager. De har også det til fælles, at deres liv på den ene eller anden måde er trist, hårdt og ensomt. Det kan man selvfølgelig sige, at alles liv er af og til. Men det virker bare meget massivt, når samtlige karakterer i bogen har et lorteliv og lader det gå ud over alle de andre. Som det lyder på s. 103: " Hendes kun halvvejs erkendte utilfredshed med sit håbløse lorteliv udmønter sig i mærkelig stivnakkethed og sære protester (...) De hader hinanden på InWear. De er allesammen ofre."
Det er en kollektivroman, hvor man dog hører lidt mere om to af medarbejderne: Anton og Nanna, der gik i folkeskole sammen, og bliver kærester, da de møder hinanden igen på Inwears lager. Romanen starter i foråret 1999 og slutter under den store storm samme år.
Fortæller-stemmen er værd at bemærke, den er ret ubehagelig. Jeg har læst anmeldelser, der hylder humoren i bogen - jeg sad ærlig talt snarere tilbage med en trist og ubehagelig følelse efter endt læsning.

Den fremmede

"Den fremmede" - jeg har hørt titlen nævnt flere gange, men det er først nu, jeg selv har læst den. Med sine kun knap 150 sider er den hurtigt læst, men til gengæld giver den virkelig stof til eftertanke. Hovedpersonen Mersault har et underligt distanceret forhold til alt, der sker omkring ham - både i den almindelige hverdag og når der sker store, skelsættende ting, som da hans mor dør og da han selv anklages for mord. Et mord, han vel at mærke har begået, uden at han selv ved hvorfor. Han fremstår på den ene side som en afstumpet person fuldstændig uden kontakt til sine egne følelser - og på den anden side som et menneske, der nægter at forstille sig og som er fuldstændig ærligt. På sine omgivelser - og på læseren - virker han som en fremmed, fordi man ikke får adgang til hans følelsesliv bortset fra de allermest almindelige registreringer. Hvilket 9 ud af 10 gange omhandler hans fysiske behov fremfor hans følelser.
Albert Camus var af den overbevisning, at livet er meningsløst og absurd. Men at man, når man har konstateret dét, dernæst selv må tage ansvar for sit eget liv og sørge for at fylde det med mening og dermed gøre det værd at leve. Den tanke kan jeg godt lide og jeg har afgjort fået lyst til at læse mere af Camus.

Tæppehandleren

Ushman Khan er en iransk tæppehandler, der bor i New york. Det har han gjort de sidste tre år, og i al den tid har han ventet på, at hans kone Farak skulle slutte sig til ham. Det går dog ikke, som han har håbet. Midt i sin sorg og ensomhed møder han den unge, amerikanske pige Stella, der er meget anderledes end Ushman og som han forelsker sig i. "Tæppehandleren" er en fin, lille fortælling om sorg, ensomhed og hvordan man finder vejen ud igen på den anden side. Romanen er Meg Mullins' debut som forfatter og hun gør det godt - specielt i skildringen af det skrøbelige forhold mellem Ushman og Stella. Hun beskriver også fint kontrasten mellem den verden, Ushman kommer fra og det amerikanske samfund. Personligt synes jeg dog, at der sker for lidt i romanen og jeg endte med at finde den en smule langtrukken.

Aldrig så jeg så dejligt et bjerg

Robert Zola Christensens roman om gymnasielæreren Allan, der er godt igang med at ødelægge sit liv pga. alkohol, er en meget speciel læseoplevelse - og det mener jeg absolut positivt!

Som jeg-fortæller slynger Allan sætninger ud og springer rundt i emnerne - ganske som man gør, når man taler. Der er mange indskudte sætninger og meget langt mellem punktummerne. Det lyder måske anstrengende, men det fungerer faktisk rigtig godt. Man får som læser en meget tydelig fornemmelse af Allan som person - man kan næsten høre hans stemme.
Bogen er da også én lang monolog, hvor Allan fortæller om sit ca. 40 år lange liv med forliste kærlighedsforhold og uindfriede ambitioner. Han kæmper hele sit liv for at vriste sig fri af "de sumpede slægtsvande", men det er svært at være mønsterbryder. Allans livsfortælling er på mange måde lige så triviel som de sangtekster, der som små bidder er drysset ud over romanen. Samtidig er den gribende, fordi hans ensomhed skinner igennem på hver side. Han har ikke noget mål med sin tilværelse og lever i høj grad i fortiden.
Romanen byder også på nogle meget interessante personportrætter af fx Allans forældre og bedsteforældre. Forældrene, der er bekymrede for Allans drikkeri, kan dog ikke redde ham på trods af al deres kærlighed.

Arthur & George

I Julian Barnes' historiske roman "Arthur & George" følger læseren de to hovedpersoner - forfatteren Arthur Conan Doyle og advokaten George Edalji. Sidstnævnte anklages for at have skamferet heste og for at have sendt anonyme trusselsbreve til bl.a. sin egen familie. Selvom George er uskyldig, dømmes han til 7 års fængsel. Arthur Conan Doyle går ind i sagen og beviser Georges uskyld.
Historien bygger på virkelige begivenheder, der blev kendt som "The Great Wyrley Outrages".
Romanen er først og fremmest en stor læseoplevelse pga. personskildringerne af de to mænd. Den dynamiske forfatter, der i stigende grad bliver interesseret i spiritualisme, og den generte advokat, der med sin indiske baggrund vækker opsigt i lokalsamfundet.
Romanen er fortalt med ironi og en fængede tragi-komisk tone, der gør den meget underholdende.

Skæbne-anekdoter

Denne samling indeholder fem fortællinger, der alle omhandler det evige tema om liv og kunst og forholdet mellem de to. Det kan umiddelbart lyde lidt højpandet og små-kedeligt, men når det er en stor fortæller om Blixen, der behandler emnet, er det medrivende og fængslende. De fem fortællinger er: Dykkeren, Storme, Ringen og - de to jeg selv blev mest fanget af - Babettes Gæstebud og Den udødelige historie.

En særlig begavelse

England, 1980'erne. Rumika er fantastisk begavet inden for matematikken og hun bliver pacet frem af sin indiske far, der ønsker, hun skal optages på Oxford universitet allerede som 14-årig. Han lægger derfor et voldsomt pres på hende, som udelukker, at hun kan opføre sig som en normal teenager. Hans filosofi inden for læring er også ret bekymrende; han mener fx, at man lærer bedst, når man er isoleret fra omverdenen og sidder i et koldt rum og fryser.

Romanen er foruroligende og man læser for at vide, hvordan det skal gå for Rumika. Misforstået kærlighed, kulturelle forskelle og teenage-livets drømme og ønsker er nogle af de mange emner, denne spændende roman behandler. Den er skrevet af en debutant og jeg glæder mig til at læse hendes næste bog.

Ved Vejen

Herman Bangs impressionistiske lille perle af en bog! Den er både sørgelig og ufattelig morsom. Det sidste skyldes persontegningerne, hvor karakterernes manerer, gøren og laden beskrives i små spiddende bemærkninger. Historien i sig selv er uendelig trist; Katinka, der er gift med stationsforstanderen Bai, føler sig ensom og trist i sit ægteskab, der har varet 10 år, men hvor der endnu ikke er kommet børn til. Da hun møder forvalteren Huus, får hun pludselig en "soul mate", der er af samme blide og stille karakter som hun selv. Deres affære er dog af mere åndelig end fysisk art, for den får på ingen måde lov at udvikle sig. Katinka er meget bevidst om, at hendes ægteskab ikke kan brydes og hun vælger derfor at rejse bort for at besøge familie. Da hun vender tilbage, er Huus rejst fra byen og hun ser ham aldrig igen. "Ved vejen" har bl.a. ægteskabet som tema - ægteskabet som dét, der forventes at man "skal", selvom man måske ikke selv ønsker det. Samfundets konventioner skal overholdes. Personerne i fortællingen er talerør for forskellige opfattelser. Agnes Linde, præstedatteren, ser det meget klart, da hun siger, at kvinden bruger de første 25 år af sit liv på at vente på at blive gift - og de sidste 25 år venter hun på at dø.
Uendelig trist, men samtidig fantastisk læseoplevelse. Kan anbefales til enhver, der ønsker at komme i gang med at læse klassikere.

Berlinerpoplerne

Så fik jeg endelig læst den! Og den er da også god. Tre meget forskellige brødre og den enes datter mødes, da brødrenes mor ligger for døden. De har ikke set hinanden i mange år og har heller ikke noget ønske om det.

De tvinges dog af omstændighederne til at tilbringe julen sammen på familiens nedslidte gård. Den yngste bror Erlend og hans partner Krumme kommer fra København, mens storebroderen Tor er blevet på gården hele sit liv. Den mellemste bror Margido er bedemand og sætter en ære i altid at gøre det rigtige. Erlend har fokus på det smukke i tilværelsen, mens Tors liv får mening gennem det praktiske arbejde med dyrene på gården. De tre brødre repræsenterer 3 meget forskellige måder at leve livet på. Romanen er velskrevet og man er godt underholdt. Jeg havde dog gættet "overraskelsen" til sidst - og det vil jeg tro de fleste læsere har? Jeg kan godt forstå, mange synes om bogen, men så er den altså heller ikke bedre. Måske er det her bare ét af de tilfælde, hvor man hører så meget om en bog, inden man får den læst, at selve læseoplevelsen umuligt kan stå mål med ens forventninger?

Spilleren

Dostojevskijs lille, fine roman om spillelidenskab og de katastrofer, den medfører. Den unge, russiske huslærer Aleksej følger på nærmeste hold, hvordan forskellige personer ved kurstedet Roulettenburg vinder og taber svimlende summer. Hans egen kærlighed til den smukke Polina glider dog i baggrunden, da han selv bliver grebet af spille-djævlen.

Romanen viser på fornemste vis, hvordan et misbrug kan ødelægge et menneske. Der er desuden nogle meget underholdende betragtninger om forskellige folkesalg, fx englændere, russere og franskmænd.

Dostojevskij beskriver meget levende de psykologiske mekanismer, der træder i kraft, når hovedpersonen sætter sig ved spillebordet.

Bogen er hurtigt læst og kan anbefales som en nem indgang til Dostojevskijs forfatterskab, for folk der ikke tidligere har læst noget af ham.

Tyvenes by

Leningrad, januar 1942. Byen er belejret af tyskerne og indbyggerne sulter. Historiens fortæller er 17årige Lev, der har valgt at blive i byen, selvom hans mor og søster er flygtet. Han drømmer om at gøre noget heroisk og frygter samtidig, at han ikke er modig nok. En aften arresteres han, fordi han befinder sig ude efter udgangsforbuddet. I fængslet møder han den 20årige Kolja - en ubekymret desertør, som citerer russisk litteratur og elsker kvinder. De får sammen til opgave at skaffe 12 æg til den bryllupskage, der skal bages i anledning af oberstens bryllup. Æggene skal skaffes inden 5 dage, hvis Lev og Kolja skal gøre sig forhåbninger om at blive benådet. I løbet af deres fem dages færd oplever de mange grufulde og spændende ting, men de knytter også et dybt venskab og Lev møder sin fremtidige kone. Romanen er meget underholdende og virkelig godt fortalt. Sulten og kulden emmer fra romanens sider og man fanges ind af Levs historie.

Manden under trappen

Spændende og stærkt foruroligende roman om Frederik, der langsomt mister grebet om virkeligheden. Han bor i et smukt hus med sin smukke, talentfulde kunstner-kone og deres to børn. Og Kwådd - lejeren under trappen. Tilsyneladende er det kun Frederik, der er generet af Kwådd...og måske også kun Frederik, der kan se ham? Gradvist optrappes konflikten mellem Frederik og manden under trappen og Frederiks perfekte liv begynder at krakelere.

Anbefalelsesværdig psykologisk krimi, der i øvrigt vandt prisen som bedste svenske skønlitterære udgivelse i 2005.

Yacoubians Hus

Kollektivroman om beboerne i et stort hus i Kairo. Personerne er fra alle samfundslag og deres fortællinger er vævet ind i hinanden. Romanen er meget underholdende og godt krydret med seksuelle hændelser. Religion og politik fylder også meget i fortællingen og den er båret frem af de mange og meget forskellige karakterer, man præsenteres for. Jeg var godt underholdt og fik lyst til at læse Alaa Al-Aswanys "Chicago".

Sne på hendes ansigt

Denne roman om Michala og hendes mor og mormor var hurtigt læst. Jeg blev fanget ind af Michalas personlige fortælling og var nysgerrig efter at vide, hvordan det hele ville ende for hende. Bogen foregår bl.a. i Esbjerg og i Tyskland. Særligt beskrivelserne af Michalas ungdom i Esbjerg fængede.

En god roman, der kan anbefales til mange.