onsdag den 30. marts 2016

Svøm med dem som drukner

Norske Edward må til både Shetlandsøerne og Frankrig for at opklare, hvorfor hans forældre døde i Frankrig, da han var barn og hvilke hemmeligheder, der knytter sig til deres familiehistorier. Jeg kunne godt lide, at træer fylder så meget i fortællingen; flammebirk og træer, der påvirket af giftgas, skaber smukke mønstre i deres årer. Men derudover sad jeg med fornemmelsen af, at det her var en historie, som jeg på sin vis har læst mange gange før. Der er nok bare lidt for meget slægtshistorie over den for min smag.

tirsdag den 15. marts 2016

Moders mælk; Til sidst

De to sidste romaner i Edward St. Aubyns romanserie på i alt fem (udgivet i to bind i Danmark). Patrick er nu omkring 40 og er selv blevet far til 2 sønner, og han kæmper stadig med sin traumatiske barndom. I sidste roman møder vi karakterer fra den første bog og eposet om Patrick Melrose og den giftige, engelske overklasseverden afrundes på elegant vis.

Harpiks

Pigen Liv er hovedperson og jeg-fortæller i denne roman, der  er eminent til at skabe en følelse af gru og uhygge, der langsomt spirer frem hos læseren. Der sker mange groteske ting i denne velskrevne roman, men som læser oplever man dem primært gennem Livs øjne og for et barn, der er født ind i denne familie, går der noget tid, før hun selv begynder at undre sig.
Bogen byder på godt med psykologisk spænding og beskrivelserne af, hvordan frygten for at miste medfører irrationelle og vanvittige handlinger er troværdige. Min eneste anke er, at det hele går lidt for perfekt op til sidst, men det overskygger ikke, at det her var en rigtig god læseoplevelse.
Jeg er fx vild med ritualet med trækisterne....

Det år vi gik til begravelser

Henriette Rostrup skriver med et godt drive om Jewel (dansk Julie), der bor i New York med sin datter og arbejder hos en agent i forlagsbranchen. Der er mange hemmeligheder i denne roman, også mellem Jewel og den islandske mand, hun bliver ved med at løbe ind i og som hun tydeligvis deler en væsentlig forhistorie med.

Engang vil vi fortælle hinanden alt

Tysk kærlighedsroman, der foregår i sommeren 1990. Muren er faldet, men landet er endnu ikke samlet til et hele. 16årige Maria bor hos sine svigerforældre, men indleder et stærkt erotisk forhold til den meget ældre mand Henner.

Der bor Hollywoodstjerner på vejen

Maria Gerhardts stærkt selvbiografiske roman