Usynlig

Jeg har gennem tiden læst mange Auster-bøger, men var egentlig kørt lidt træt i det, jeg opfattede som en skabelon med virkelighedsfjerne hovedpersoner, der ofte traf underlige valg, som ikke altid gav så god mening. I hvert fald ikke for mig.
Men nu er jeg tilbage i folden! Paul Austers nye bog "Usynlig" er rigtig god. Den er fyldt med dramatiske optrin, sex og personer, man engagerer sig i. Samtidig leger den med spørgsmålet om, i hvor høj grad personlige fortællinger er fakta eller fiktion. Romanen er dels hovedpersonen Adams fortælling om sit liv i året 1967 og dels hans gamle vens forsøg - 40 år senere - på at samle Adams fortælling sammen.

Stigninger og fald

Dette er en meget imponerende debut! Forfatteren formår i dén grad at skabe billeder i læserens hoved, så man selv pludselig erindrer små ting fra sin egen barndom. Sådan var det i hvert fald for mig. Josefine Klougarts fine beskrivelser af en barndom på Mols i 1980'erne og 90'erne har en helt særegen karakter og er virkelig bemærkelsesværdige. Det er et familieliv set gennem øjnene på den mellemste pige, der går ture med sin mor, ser sin far lave mad og leger med sine søskende. Der sker ikke store, omvæltende ting, men livet på godt og ondt forlenes i Klougarts fremstilling med en fantastisk enkel poesi, der er utrolig billedskabende. Kan varmt anbefales.

Mesteren og Margarita

Det her er én af den slags romaner, som det kan være næsten umuligt at genfortælle, så den giver mening for andre. Lad mig starte med at sige, at det er en virkelig god historie, der dog er meget svær at sammenfatte. Overordnet set handler den om, at Satan kommer til Moskva i nogle dage i mellemkrigstiden. Det skaber en masse vilde situationer, forsvindinger og dødsfald. Samtidig handler romanen også om forfatteren Mesteren, der ikke kan få udgivet sin bog om Pontius Pilatus og som heraf bliver vanvittig og ender på et sindssygehospital. Hans elskede, Margarita, er dog ikke klar til at opgive sin drøm om et lykkeligt liv med ham, og hun kæmper alt, hvad hun kan - hvilket bl.a. indebærer en aftale med Satan selv.

Til fyret

Virginia Woolfs utroligt smukke og delvist selvbiografiske fortælling om familien Ramsay og deres sommer i det gamle hus ved stranden er en meget speciel læseoplevelse. Det er anden gang, jeg læser den, og denne gang har jeg virkelig nydt den! Den er reflekterende og langsom på den gode måde. Det er ikke en bog, der kan læses hurtigt; den skal nydes for de fine stemningsskift og personernes fantastiske registreringer af hinandens natur og handlinger. Netop ydre handling er der ikke meget af i romanen - det er de indre stemninger, følelser og tanker, der bærer romanen.