onsdag den 21. december 2016
Kvinden ved 1000 grader
Kvinden Herbjørg ligger gammel og syg af KOL i en seng i en garage. Hun har bestilt tid til krematoriet og fortæller i mellemtiden sin historie. Født på Island og barn under 2. verdenskrig, som hun tilbragte i Danmark og Tyskland.
søndag den 31. juli 2016
lørdag den 23. juli 2016
Alt det jeg ikke husker
Jonas Hassen Khemiri. Svensk roman om Samuel, der er død, og vennen Vandad, kæresten Laide og barndomsveninden Panteren, der hver især har deres egen forklaring på, hvorfor Samuel døde.
lørdag den 16. juli 2016
onsdag den 13. juli 2016
Mia
Malene Ravns roman om en kvinde, der forsøger at beskytte sin søster mod en voldelig kæreste. Om hun kan beskytte sig selv er dog også et spørgsmål. Fin lille fortælling på 150 sider med masser af mørke, og en slutning der emmede af ensom beslutsomhed og som var sært rørende.
søndag den 10. juli 2016
onsdag den 15. juni 2016
mandag den 30. maj 2016
lørdag den 21. maj 2016
torsdag den 21. april 2016
Syge køer
Katherine, Daniel og Nathan var venner, dengang Katherine og Daniel stadig var kærester. Nu er de gået fra hinanden, og Nathan har været forsvundet. Nu er han tilbage og de to andre har begge dårlig samvittighed over, at de ikke har forsøgt at finde eller hjælpe ham. Da han ringer til Katherine, føler hun og Daniel sig begge forpligtede til at se ham.
De er alle omkring de 30 og usikre på, hvor deres liv er på vej hen. Katherine er ret ulykkelig, men vil ikke rigtig indrømme det overfor hverken sig selv eller andre. Daniel har et godt job og bor sammen med sin nye kæreste, men er ikke helt sikker på, om det er det her liv, han gerne vil have. Nathan, der lige er kommet ud af et psykiatrisk hospital og er flyttet ind hos sine forældre, skal bl.a. forholde sig til, at hans mor er blevet en guru inden for selvhjælpsbranchen, hvor hun har skrevet en bog om, hvordan det i hvert fald ikke er hendes skyld, at hendes søn har haft det svært.
Det er en roman om parforhold; forholdet mellem forældre og voksne børn; livet og de valg, man må træffe i det. Hvornår er det på tide at finde tilbage til det, der var engang, og hvornår er det på tide at stirre målbevidst fremad.
Alt er mit
Tomas Lagermand Lundmes selvbiografiske roman om at vokse op i København i en meget venstreorienteret familie i 80'erne og 90'erne. Om at være ung homoseksuel, om at spille teater, bo i kollektiv, og om at græde ned i en t-shirt.
Sjovt og smerteligt tidsbillede.
Sjovt og smerteligt tidsbillede.
Lignelsesbogen
En art kærlighedsfortælling om kvinden på det knastfri fyrretræsgulv, tro, tvivl og sex. Og om lignelsen som en form for poesi, der ikke opfattes som synd.
onsdag den 6. april 2016
onsdag den 30. marts 2016
Svøm med dem som drukner
Norske Edward må til både Shetlandsøerne og Frankrig for at opklare, hvorfor hans forældre døde i Frankrig, da han var barn og hvilke hemmeligheder, der knytter sig til deres familiehistorier. Jeg kunne godt lide, at træer fylder så meget i fortællingen; flammebirk og træer, der påvirket af giftgas, skaber smukke mønstre i deres årer. Men derudover sad jeg med fornemmelsen af, at det her var en historie, som jeg på sin vis har læst mange gange før. Der er nok bare lidt for meget slægtshistorie over den for min smag.
tirsdag den 15. marts 2016
Moders mælk; Til sidst
De to sidste romaner i Edward St. Aubyns romanserie på i alt fem (udgivet i to bind i Danmark). Patrick er nu omkring 40 og er selv blevet far til 2 sønner, og han kæmper stadig med sin traumatiske barndom. I sidste roman møder vi karakterer fra den første bog og eposet om Patrick Melrose og den giftige, engelske overklasseverden afrundes på elegant vis.
Harpiks
Pigen Liv er hovedperson og jeg-fortæller i denne roman, der er eminent til at skabe en følelse af gru og uhygge, der langsomt spirer frem hos læseren. Der sker mange groteske ting i denne velskrevne roman, men som læser oplever man dem primært gennem Livs øjne og for et barn, der er født ind i denne familie, går der noget tid, før hun selv begynder at undre sig.
Bogen byder på godt med psykologisk spænding og beskrivelserne af, hvordan frygten for at miste medfører irrationelle og vanvittige handlinger er troværdige. Min eneste anke er, at det hele går lidt for perfekt op til sidst, men det overskygger ikke, at det her var en rigtig god læseoplevelse.
Jeg er fx vild med ritualet med trækisterne....
Bogen byder på godt med psykologisk spænding og beskrivelserne af, hvordan frygten for at miste medfører irrationelle og vanvittige handlinger er troværdige. Min eneste anke er, at det hele går lidt for perfekt op til sidst, men det overskygger ikke, at det her var en rigtig god læseoplevelse.
Jeg er fx vild med ritualet med trækisterne....
Det år vi gik til begravelser
Henriette Rostrup skriver med et godt drive om Jewel (dansk Julie), der bor i New York med sin datter og arbejder hos en agent i forlagsbranchen. Der er mange hemmeligheder i denne roman, også mellem Jewel og den islandske mand, hun bliver ved med at løbe ind i og som hun tydeligvis deler en væsentlig forhistorie med.
Engang vil vi fortælle hinanden alt
Tysk kærlighedsroman, der foregår i sommeren 1990. Muren er faldet, men landet er endnu ikke samlet til et hele. 16årige Maria bor hos sine svigerforældre, men indleder et stærkt erotisk forhold til den meget ældre mand Henner.
lørdag den 9. januar 2016
Feriebørn
Roman af JEns SMærup Sørensen om Arne Beltoft, der fortæller om sit liv til sin samleverske Malene og til sin advokat. Lidt tung og omstændelig fortælling.
Abonner på:
Opslag (Atom)