søndag den 8. december 2013
Tjenerindens fortælling
Margaret Atwoods fremtids-dystopi fra 1985 om en kvindes liv i republikken Gilead. Her har alle kvinder fået frataget deres rettigheder og har i stedet fået forskellige funktioner i det patriarkalske samfund. Hovedpersonen TilFred er en af de rødklædte tjenerinder, som bruges som en slags tvangindlagte rugemødre for samfundets øverste. Hendes beretning er i jeg-form og man følger hendes overvågede liv og de mange tanker, hun gør sig; om sin mand og sin datter (hun ved ikke, om de stadig er i live), om livet i fortiden osv. En stærk beretning.
Tjenerindens fortælling
Margaret Atwoods fremtids-dystopi fra 1985 om en kvindes liv i republikken Gilead. Her har alle kvinder fået frataget deres rettigheder og har i stedet fået forskellige funktioner i det patriarkalske samfund. Hovedpersonen TilFred er en af de rødklædte tjenerinder, som bruges som en slags tvangindlagte rugemødre for samfundets øverste. Hendes beretning er i jeg-form og man følger hendes overvågede liv og de mange tanker, hun gør sig; om sin mand og sin datter (hun ved ikke, om de stadig er i live), om livet i fortiden osv. En stærk beretning.
mandag den 2. december 2013
lørdag den 23. november 2013
torsdag den 14. november 2013
Brobyggerne
1. bind i Guillous serie om 1900tallet. Brødrene Lauritz, Oscar og Sverre uddannes til ingeniører.
mandag den 4. november 2013
Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg
Lille, fin, norsk roman om Mathea Martinsen, en gammel dame, der er bange for at dø. Hun er alene, efter hendes mand døde og eftersom han var den eneste, hun talte med, er hun nu meget ensom.
torsdag den 31. oktober 2013
Hvis sandheden skal frem
2. bind i Anne Lise Marstrand-Jørgensens fortælling om Flora og hendes familie. Foregår i perioden 1975 - 1992. Udmærket, men ikke nær så fængende som bind 1.
torsdag den 10. oktober 2013
Postkort til Annie
Ida Jessen viser her med sine seks, fine noveller, at hun i den grad kan skrive litteratur, der gør os klogere på livet. Forholdet ml voksne børn og deres forældre er et stort tema i novellesamlingen.
Historier fra ghettoen
Abraham Cahans 15 historier giver et realistisk og nuanceret billede af livet for de europæiske jøder, som det formede sig i ghettoen i New York omkring år 1900.
fredag den 13. september 2013
Andres ulykke
Noveller af Tjekhov. Enkel fortællestil hvor der står meget mellem linjerne. Tjekhov fordømmer ikke sine karakterer, men viser hvordan mennesket kan bedrage sig selv. Ofte åbne slutninger.
NW
Zadie Smiths tragikomiske roman om livet, som det former sig for 4 mennesker i den nordvestlige del af London.
mandag den 19. august 2013
tirsdag den 13. august 2013
En storm kom fra paradiset
Forfatterens barske fortælling om faderens liv, der smadres af Idi Amins magtovertagelse i Uganda. Meget barsk fortælling, poetisk sprog. Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.
søndag den 11. august 2013
Sværdets bid
Krimi fra middelalderens England. Hovedpersonen Halfdans indre kampe, da han modvilligt ser sig nødsaget til at bryde et løfte, skaber en interessant historie, der helt overskygger det meget enkle krimiplot.
tirsdag den 30. juli 2013
Fugls føde
Forfatteren Tom er apatisk og ligegyldig over for alt. Hans gamle bekendte Hiff lover ham 10.000 kr, hvis han kan skrive om noget virkeligt og vigtigt. Bogen rummer mange filosofiske tanker og minder i sine pointer om Camus' "Den fremmede", der også understreger nødvendigheden af, at man selv giver sit liv mening.
mandag den 29. juli 2013
Genfærdets anatomi
Genfærd er snarere i betydningen af fortidens magt over mennesker i denne fortælling, der foregår i 1700tallets engelske universitetsverden.
søndag den 21. juli 2013
fredag den 19. juli 2013
søndag den 7. juli 2013
søndag den 30. juni 2013
fredag den 28. juni 2013
fredag den 21. juni 2013
onsdag den 5. juni 2013
søndag den 26. maj 2013
Forsoning
Medrivende og kompleks roman om Sydafrika. Den aldrende forfatter Clare, der bor i Cape Town, har et langt forfatterskab bag sig og har endelig indvilliget i få sin biografi skrevet. Ham, det skal skrive den, er en ung mand ved navn Sam, der giver sig ud for at være fra USA. I virkeligheden er han også selv fra Sydafrika, og han og Clare har en fælles fortid, som han ikke ved, om hun husker. En blodig og voldelig fortid, hvor Clares datter Laura er forsvundet, og hvor historien findes i flere forskellige versioner. Clare selv pines af tanker om sin egen indblanding i sin søsters død, og også Sam er tynget af fortiden.
Bogen er elegant opbygget og meget medrivende. Et skræmmende portræt af livet under og efter Apartheid.
søndag den 12. maj 2013
En pige og en dreng
Set fra mandens synsvinkel følges et par, fra de mødes 8 år tidligere, til de skilles igen. Der imellem har de oplevet en stor sorg, som de reagerer meget forskelligt på.
lørdag den 11. maj 2013
onsdag den 1. maj 2013
søndag den 28. april 2013
fredag den 19. april 2013
søndag den 24. marts 2013
Alle mine venner er superhelte
Fin og indsigtsfuld, lille bog om livet og kærligheden. Alle superheltene har hver en egenskab, der definerer dem som mennesker. Der er fx ham, der får hver dag til at virke som søndag, og hende, der gør alting perfekt. Hovedpersonen Tom er bogstavelig talt blevet usynlig for sin kone, og han er nødt til at få hende til at se sig igen, før det er for sent. Andrew Kaufman har en skøn, krøllet hjerne, der har skabt denne korte og bemærkelsesværdige bog.
onsdag den 27. februar 2013
Lussingen
Denne fortælling fra et moderne Australien præsenterer 8 hovedpersoner, der hver har deres eget kapitel.
Bogen indledes med en barbecue hos et af parrene i fortællingen. En 3-årig dreng, der på alle måder er øretæveindbydende, indkasserer en lussing fra en voksen mand. Denne hændelse splitter bogens hovedpersoner og truer med at ødelægge familier og venskaber, eftersom folk tager parti for henholdsvis den ene eller anden side i konflikten.
Romanen er barsk, rå og medrivende. Den tegner et billede af menneskelige relationer som problematiske og skrøbelige. Det sidste kapitel viser dog, at der stadig er håb for den unge generation.
Bogen indledes med en barbecue hos et af parrene i fortællingen. En 3-årig dreng, der på alle måder er øretæveindbydende, indkasserer en lussing fra en voksen mand. Denne hændelse splitter bogens hovedpersoner og truer med at ødelægge familier og venskaber, eftersom folk tager parti for henholdsvis den ene eller anden side i konflikten.
Romanen er barsk, rå og medrivende. Den tegner et billede af menneskelige relationer som problematiske og skrøbelige. Det sidste kapitel viser dog, at der stadig er håb for den unge generation.
onsdag den 20. februar 2013
Borgmesterens tunge
Fantasifuld og ustyrlig fortælling om sprogets mangler, forfatterens rolle og om hvor svært det kan være at finde ud af, hvor man hører hjemme. Bogen har to sideløbende historier. I den ene rejser den unge Eugene Brentani til Italien for at lede efter sin arbejdsgivers datter, som han er forelsket i. I den anden møder vi to ældre mænd, der har været venner i en menneskealder. Romanen er meget gennemarbejdet, og forfatterens fantasi er imponerende. Umiddelbart blev jeg dog ikke for alvor engageret i personernes skæbner.
torsdag den 14. februar 2013
tirsdag den 5. februar 2013
Den kendte verden
Stor og velkomponeret fortælling om slaver, slave-ejere og livet på plantagerne i Sydstaterne. Omdrejningspunktet er Henry Townsend, en slave-ejer der selv er sort, og hans familie. Persongalleriet er meget stort og til tider lidt af en udfordring at holde styr på. Men fortællingen er fængende fra første side og fascinationen holder bogen ud.
lørdag den 2. februar 2013
fredag den 11. januar 2013
Dansen med Regitze
Martha Christensens varme og rørende fortælling om Karl Aages ægteskab med den iltre og stærke Regitze. I løbet af en sommeraften, hvor han og Regitze holder fest i deres kolonihave, tænker Karl Aage tilbage på forskellige episoder i deres samliv. Visheden om, at Regitze nu er dødeligt syg, får ham til at gennemleve deres fælles op- og nedture. Det er en forholdsvis kort fortælling, som i al sin enkle og egentlig ret banale historie er gribende, fordi den tager alment menneskelige situationer op; skænderier mellem mand og kone; venner man måske er gledet fra; forholdet mellem forældre og børn, osv. En smuk historie.
tirsdag den 8. januar 2013
Guld
Hvor forfatter Chris Cleaves roman "Den anden hånd" var en stor læseoplevelse, er denne bog langt mere forglemmelig. Den bliver aldrig hverken gribende eller for alvor fængende.
torsdag den 3. januar 2013
Europæerne
Et søskende-par rejser fra Europa til USA for at finde lykken. De opsøger deres amerikanske familie og bliver del af dennes liv og omgangskreds. Kulturforskelle mellem amerikanere og europæere både mht. vaner og væremåder er grundstenen i denne interessante og hurtigt læste klassiker.
Abonner på:
Opslag (Atom)