fredag den 22. oktober 2010

PHASE

Med Phase retter Smærup Sørensen en stærk kritik mod de reality programmer, der i stadig stigende grad fylder sendefladen. Der er mange gode, absurde beskrivelser af forholdene på Tv 13, hvor hovedpersonen Andy arbejder. Phase skal forestille at være en selvbiografisk roman, hvor Andy beskriver den store sociale deroute, han oplever. I sin konstruktion af romanen er Andy meget bevidst om sproglige virkemidler - så meget, at det i nogle afsnit næsten overdøver selve historien. Langt hen ad vejen lykkes Smærup Sørensen med sit projekt, men undervejs kan man som læser godt tabe pusten.

torsdag den 21. oktober 2010

Doktor Glas

Doktor Glas beskriver i sin skræmmende dagbog, hvordan han planlægger og udfører mordet på den lokale præst. Glas er forelsket i præstens smukke kone, der har en affære med en anden mand, og derfor ønsker lægens hjælp til at undgå seksuelt samvær med sin mand. Glas hader præsten og ser ham som en pestilens, verden var bedre foruden. I det hele taget er Glas et koldt og afstumpet menneske, der ikke formår at knytte andre mennesker til sig. Og som i uhyggelig grad har ladet livet gå forbi sig. Han er et skræmmende bekendtskab, men bogen i sig selv er en fornøjelse at læse. Den har fået en revival, eftersom Kerstin Ekman baserer sin nye roman "Mordets praksis" på Söderbergs gamle fortælling.

Karitas - uden titel

Karitas er kunstner - uddannet på Kunstakademiet i København - men kunsten har trange kår, da hun vender tilbage til Island og skal leve et liv som fisker-kone. Det er en smuk og barsk historie, der medrivende og stærkt beskriver menneskelige følelser, den fantastiske natur og de hårde livsbetingelser.

Bare sammen

Camille, Philibert og Franck er hovedpersonerne i denne varme og livsbekræftende roman. De deler lejlighed i Paris og gennem deres venskab lærer de at overvinde de traumer, som de hver især bærer med sig fra deres barndom. Bogen kan varmt anbefales, selvom forfatterens forkærlighed for uafsluttede sætninger i personernes mange og lange dialoger af og til blev lidt irriterende.

En sult så dyb


Grotesk og eventyrlig fortælling om et museum for selvmordets historie, en gammel kustode, en læge med en bizar sult - og mange andre mere eller mindre groteske personer. Sort humor og makabre situationer er der mange af og man er ganske godt underholdt. Bogen er dog ret hurtigt glemt igen.

Niceville


Varm, rørende og velskrevet roman om sorte tjenestepigers oplevelser hos hvide familier i Mississippi i starten af 1960'erne. Det kunne nemt være blevet en alt for sentimental og rørstrømsk fortælling, men det er det på ingen måde. Der er masser af humor i historien, der behandler et svært emne; det betændte forhold mellem sorte og hvide i datidens sydstater.