Rystet spejl

Søren Ulrik Thomsens digtsamling er alt, hvad man kunne ønske sig af den. Livets forgængelighed; dét at blive ældre; at reflektere og at mindes; Københavns gader, der har de betydninger, vi hver især tillægger dem...
Det er selvfølgelig en kliche at sige det, men det er en virkelig smuk og rørende digtsamling, der stimulerer hjernen og hiver i hjertet.

Sorg og camping

Velskrevet og stærkt fængende roman. Hørslev har en formidabel evne til at skildre hverdagen og de underliggende følelser af sorg og ensomhed, der gemmer sig nedenunder alt det leverpostejsfarvede.
Vi følger fem personer gennem en hel dag i vinteren 1985 i landsbyen Løkke ved Ringkøbing. Marianne og Jørgen, der er gift og ejer en lille købmandsforretning, der kører med underskud. Det har Jørgen dog endnu ikke fortalt Marianne - som til gengæld har svært ved at indrømme, at hun synes, han gør alting forkert. Jørgen har en lillebror, Thomas, der føler sig for malplaceret i (og for god til) den lille landsby. Han har læst litteraturvidenskab og skriver på en roman. Hans islandske kone Gunnhildur er forsvundet. Den femte og sidste person er Jannie, der er forelsket i en gift mand, arbejder i købmandsbutikken og har en meget dominerende mor.
Vi kommer ind i hovederne på alle fem og hører om deres håb, længsler, frustrationer og det, de sørger over alt imens vejret slår kulderekord og en ondsindet kat sniger sig rundt oppe på loftet.
Det er en usentimental og bittersød læseoplevelse, hvor de fleste nok vil kunne nikke genkendende til mere, end de har lyst til at indrømme.

Den tidløse by

Er man til vampyrer, gotiske fortællinger, Barcelona og historiske romaner, så vil man sikkert være godt underholdt af denne bog. Der er fuld fart over feltet og et godt flow i den.
Fortælleren er en navnløs vampyr, der er Satans søn og som kommer til verden engang i 1400tallet. Han er udødelig og man følger ham derfor helt op til nutiden. Samtidig hører vi om en ung kvindelig advokatfuldmægtigs søgen efter sine forfædre, der alle er omkommet på tragisk vis.
Romanen er én stor genreforvirring, men den vil være oplagt at læse for dem, der holder af en god vampyrfortælling.

Sommeren uden mænd

Reflekterende og med fin brug af ironi fortæller Hustvedt denne historie. Fortælleren er den 55årige rødhårede digter Mia, der har haft en psykose efter hendes mand forlod hende. Nu er hun sig selv igen, men har brug for at komme væk fra New York og tager derfor til sin hjemby Bonden for at arbejde sommeren over med at undervise unge i poesi. Her tilbringer hun meget tid sammen med sin mor og hendes jævnaldrende veninder og hun bliver veninde med den unge nabokone, der har et stormfuldt ægteskab.
Gennem romanen reflekterer Mia over forholdet mellem mænd og kvinder, livets forgængelighed og hun henvender sig direkte til læseren. Det greb fungerer ganske udmærket, ligesom det giver fin mening, at Mia også forholder sig til den fortælling, hun selv er i gang med at konstruere.
Bogen kommer på ingen måde på højde med "Det jeg elskede", men det er en underholdende roman med interessante betragtninger over verden set fra en kvindes synsvinkel.

Alice

"Alice" er hovedperson i denne fine novellesamling om døden. I hver af de fem noveller dør en mand og de efterladte - der iblandt Alice - må forholde sig til tabet.
Det er en utrolig smuk bog, Judith Hermann har skrevet. Handlingen er minimal og sproget er holdt i en meget behersket tone. Der er ikke ét ord for meget. Sprogets neutralitet gør, at der ikke er sentimentalitet i disse fortællinger om døden. Der er ingen højlydt sorg i novellerne, og de små, diskrete, næsten indirekte tilkendegivelser af sorg og afmagt virker derfor så meget stærkere.
Novellesamlingen skal nydes langsomt, så man får alle de fine nuancer i sproget med. Det er en unik og meget smuk læseoplevelse at være i selskab med Alice.

Årets skandale

"Årets skandale" er en meget underholdende fortælling om, hvordan Alexander Pope fik inspiration til at skrive sit værk "Den røvede hårlok". Historien finder sted i 1711 i London, hvor selskabssæsonen er i fuld gang. Pope er i byen for at finde inspiration til sine skriverier, og bliver vidne til romancen mellem den unge skønhed Arabella Fermor og Lord Petre.
Popes venner, søstrene Martha og Teresa Blount, er ligeledes i London - for deres vedkommende i jagten på en ægtemand. Selskabslivets op og nedture, som oplevet af de forskellige personer, er omdrejningspunktet i romanen, som giver et meget klart billede af datidens London og de sociale omgangsformer. Det er her, romanen har sin styrke. Samtidig inddrager den et religionspolitisk aspekt, idet den fortæller om jakobitternes ønske om og forsøg på igen at få en protestant på tronen.
Romanen giver et interessant indblik i 1700tallets London i de højere sociale lag og selvom den er et stykke fiktion, så er det spændende at læse om de historiske figurer, der optræder i den. Fortællingen er en let tilgængelig historisk roman, der kan anbefales til alle, der nyder hurtige replikskift og erotiske forviklinger. Og hvem gør ikke det? :-)

Postbudet ringer altid to gange

James M. Cains debutroman fra 1934 handler om Frank Chambers, der har en affære med Cora Papadakis lige for næsen af hendes mand, der ejer den kro, hvor Frank arbejder.
Nick og Cora har et sadomasochistisk og råt forhold. Deres lidenskaber overskygger alt og de begynder hurtigt at lægge planer for, hvordan de kan dræbe Coras mand, der skygger for deres liv sammen.
Romanen er på kun 150 sider og den er hurtigt læst, for der er et godt flow i historien og man bliver hurtigt grebet af den, for bogen er meget stemningsfuld. Den foregår under den amerikanske depression og fortællingen er generelt meget mørk og domineret af en skæbnesvanger tone.
Skæbnen spiller en stor rolle i fortællingen, hvilket titlen er et bevis på. Jeg undrede mig efter læsningen over titlen, for umiddelbart kunne jeg ikke se en forbindelse til selve historien. Efter at have søgt mig frem på nettet, har jeg dog fundet ud af, at udtrykket "Postbudet ringer altid to gange" skal forstås sådan, at man ikke kan undslippe sin skæbne. Frank dømmes ikke for mordet på Coras mand, men da Cora senere dør, dømmes han til døden for dette dødsfald, som han egentlig er uskyldig i. Pointen er altså, at man muligvis kan undslippe én gang, men Skæbnen er ubarmhjertig, og anden gang falder hammeren.
Romanen kan absolut anbefales - og ikke kun til krimilæsere. En interessant detalje er desuden, at Camus har sagt, at romanen var en inspirationskilde for ham, da han skrev Den fremmede.