Balladen om den bedrøvelige café

Mit venskab med Jesus Kristus

Hovedpersonen Nikolaj hader sig selv så meget, at han ødelægger alt og alle omkring sig. Hans forældre døde, da han var 13, senere dør også hans søster og så møder han Jesus. Det bliver startskuddet til et nyt liv for Nikolaj, der tvinges til at blive et bedre menneske. Men som også finder nye venner og derigennem lykken.
Romanens første del er ret ubehagelig læsning, men derefter udvikler den sig til at blive en slags feel-good roman, der er ret gribende. Jeg var godt underholdt af historien, og den er på mange måder en meget hjertevarm fortælling om, hvor fuldstændig nødvendige gode venner er for ens trivsel og lykke. Det er også en sød beskrivelse af forskellene mellem Jylland og Sjælland, og den er fyldt med elskelige karakterer. Den kommer dog ikke op på siden af Husums anden roman Jeg er en hær, som var en mere rystende og helstøbt fortælling.

Kvinden i hvidt

En vaskeægte klassiker, der muligvis er lidt for lang (608 sider inkl. efterskrift af Jokun Rohde), men som ikke desto mindre er spændende og en rigtig god læseoplevelse. Romanen udkom første gang i 1860 som en føljeton i 40 afsnit og den blev voldsomt populær og har ikke siden været ude af print i England. Den startede en ny genre - the sensation novel - som gør kraftigt brug af tilfældet til at drive historien frem, og som er meget stramt komponeret. Der er mange forskellige fortællere i romanen med tegnelæreren Walter Hartright og pebermøen (og bogens heltinde) Marian Halcombe som de primære. De møder hinanden, da Hartright ankommer til herresædet Limmeridge for at være tegnelærer for Marian og hendes halvsøster Laura. Walter og Laura forelsker sig hurtigt i hinanden, men hun er allerede forlovet med sir Percival Glyde. Han har en dyb hemmelighed, som han for alt i verden ikke vil have afsløret, og derfor har han bl.a. fået spærret en ung kvinde inde på en sindssygeanstalt. Den unge kvinde er titlens Kvinde i hvidt, og hun ligner til forveksling Laura, som Walter er forelsket i. Tilfældet (!) vil det også sådan, at Walter aftenen før han rejser til Limmeridge, møder og hjælper kvinden i hvidt på en øde vej i udkanten af London. Allerede dér får han følelsen af, at deres veje fra nu af vil være uhjælpeligt viklet ind i hinanden.
Det er en meget fængende og spændende historie, og skønt den er skrevet for 150 år siden forekommer den på mange måder meget nutidig. Den mest interessante figur i fortællingen er Grev Fosco, der viser sig at være en slyngel, men som er dybt underholdende med sin forkærlighed for kager og hvide mus.