Hovedpersonen Nikolaj hader sig selv så meget, at han ødelægger alt og alle omkring sig. Hans forældre døde, da han var 13, senere dør også hans søster og så møder han Jesus. Det bliver startskuddet til et nyt liv for Nikolaj, der tvinges til at blive et bedre menneske. Men som også finder nye venner og derigennem lykken.Romanens første del er ret ubehagelig læsning, men derefter udvikler den sig til at blive en slags feel-good roman, der er ret gribende. Jeg var godt underholdt af historien, og den er på mange måder en meget hjertevarm fortælling om, hvor fuldstændig nødvendige gode venner er for ens trivsel og lykke. Det er også en sød beskrivelse af forskellene mellem Jylland og Sjælland, og den er fyldt med elskelige karakterer. Den kommer dog ikke op på siden af Husums anden roman Jeg er en hær, som var en mere rystende og helstøbt fortælling.
