En vaskeægte klassiker, der muligvis er lidt for lang (608 sider inkl. efterskrift af Jokun Rohde), men som ikke desto mindre er spændende og en rigtig god læseoplevelse. Romanen udkom første gang i 1860 som en føljeton i 40 afsnit og den blev voldsomt populær og har ikke siden været ude af print i England. Den startede en ny genre - the sensation novel - som gør kraftigt brug af tilfældet til at drive historien frem, og som er meget stramt komponeret. Der er mange forskellige fortællere i romanen med tegnelæreren Walter Hartright og pebermøen (og bogens heltinde) Marian Halcombe som de primære. De møder hinanden, da Hartright ankommer til herresædet Limmeridge for at være tegnelærer for Marian og hendes halvsøster Laura. Walter og Laura forelsker sig hurtigt i hinanden, men hun er allerede forlovet med sir Percival Glyde. Han har en dyb hemmelighed, som han for alt i verden ikke vil have afsløret, og derfor har han bl.a. fået spærret en ung kvinde inde på en sindssygeanstalt. Den unge kvinde er titlens Kvinde i hvidt, og hun ligner til forveksling Laura, som Walter er forelsket i. Tilfældet (!) vil det også sådan, at Walter aftenen før han rejser til Limmeridge, møder og hjælper kvinden i hvidt på en øde vej i udkanten af London. Allerede dér får han følelsen af, at deres veje fra nu af vil være uhjælpeligt viklet ind i hinanden.Det er en meget fængende og spændende historie, og skønt den er skrevet for 150 år siden forekommer den på mange måder meget nutidig. Den mest interessante figur i fortællingen er Grev Fosco, der viser sig at være en slyngel, men som er dybt underholdende med sin forkærlighed for kager og hvide mus.
