"Alice" er hovedperson i denne fine novellesamling om døden. I hver af de fem noveller dør en mand og de efterladte - der iblandt Alice - må forholde sig til tabet.Det er en utrolig smuk bog, Judith Hermann har skrevet. Handlingen er minimal og sproget er holdt i en meget behersket tone. Der er ikke ét ord for meget. Sprogets neutralitet gør, at der ikke er sentimentalitet i disse fortællinger om døden. Der er ingen højlydt sorg i novellerne, og de små, diskrete, næsten indirekte tilkendegivelser af sorg og afmagt virker derfor så meget stærkere.
Novellesamlingen skal nydes langsomt, så man får alle de fine nuancer i sproget med. Det er en unik og meget smuk læseoplevelse at være i selskab med Alice.
