"Den fremmede" - jeg har hørt titlen nævnt flere gange, men det er først nu, jeg selv har læst den. Med sine kun knap 150 sider er den hurtigt læst, men til gengæld giver den virkelig stof til eftertanke. Hovedpersonen Mersault har et underligt distanceret forhold til alt, der sker omkring ham - både i den almindelige hverdag og når der sker store, skelsættende ting, som da hans mor dør og da han selv anklages for mord. Et mord, han vel at mærke har begået, uden at han selv ved hvorfor. Han fremstår på den ene side som en afstumpet person fuldstændig uden kontakt til sine egne følelser - og på den anden side som et menneske, der nægter at forstille sig og som er fuldstændig ærligt. På sine omgivelser - og på læseren - virker han som en fremmed, fordi man ikke får adgang til hans følelsesliv bortset fra de allermest almindelige registreringer. Hvilket 9 ud af 10 gange omhandler hans fysiske behov fremfor hans følelser.Albert Camus var af den overbevisning, at livet er meningsløst og absurd. Men at man, når man har konstateret dét, dernæst selv må tage ansvar for sit eget liv og sørge for at fylde det med mening og dermed gøre det værd at leve. Den tanke kan jeg godt lide og jeg har afgjort fået lyst til at læse mere af Camus.
