Der er flere ting, der undrer mig ved denne bog. Titlen bl.a. Hvorfor har man på dansk valgt at give den den ret kedelige titel "Søstrene i Salem", når den på engelsk hedder noget så poetisk som "The lace reader"...Jeg valgte bogen ud fra omslaget og fordi jeg gerne ville læse en debutant. Og nu hvor jeg har læst den færdig, må jeg indrømme, at den ikke er helt dårlig. Jeg synes egentlig, at starten fungerer bedst, midten kan godt virke lidt tung i det. Det skyldes måske, at der er noget i fortæller-forholdet, der ikke helt fungerer. Fortæller-synsvinklen skifter mange gange: nogle gange er det en jeg-fortæller hvor hovedpersonen Towner/Sophya fortæller, andre gange er det 3. person, hvor verden ses gennem politimandens øjne.
Den overraskende slutning løfter dog bogen op og jeg overvejede faktisk at skimme den igennem igen for at finde tegn undervejs, der kunne have ledt mig på rette spor....
Den danske udgave bærer præg af en lidt for hurtig oversættelse...nogle udtryk er lidt for amerikanske og ikke noget man normalt ville sige på dansk...
Trods det vil jeg anbefale bogen til læsere, der er til overnaturlige ting...
