Herman Bangs impressionistiske lille perle af en bog! Den er både sørgelig og ufattelig morsom. Det sidste skyldes persontegningerne, hvor karakterernes manerer, gøren og laden beskrives i små spiddende bemærkninger. Historien i sig selv er uendelig trist; Katinka, der er gift med stationsforstanderen Bai, føler sig ensom og trist i sit ægteskab, der har varet 10 år, men hvor der endnu ikke er kommet børn til. Da hun møder forvalteren Huus, får hun pludselig en "soul mate", der er af samme blide og stille karakter som hun selv. Deres affære er dog af mere åndelig end fysisk art, for den får på ingen måde lov at udvikle sig. Katinka er meget bevidst om, at hendes ægteskab ikke kan brydes og hun vælger derfor at rejse bort for at besøge familie. Da hun vender tilbage, er Huus rejst fra byen og hun ser ham aldrig igen. "Ved vejen" har bl.a. ægteskabet som tema - ægteskabet som dét, der forventes at man "skal", selvom man måske ikke selv ønsker det. Samfundets konventioner skal overholdes. Personerne i fortællingen er talerør for forskellige opfattelser. Agnes Linde, præstedatteren, ser det meget klart, da hun siger, at kvinden bruger de første 25 år af sit liv på at vente på at blive gift - og de sidste 25 år venter hun på at dø.Uendelig trist, men samtidig fantastisk læseoplevelse. Kan anbefales til enhver, der ønsker at komme i gang med at læse klassikere.
