torsdag den 31. marts 2011

Jeg er en hær

Rystende, medrivende og spændende. Det er absolut nogle af de ord, jeg vil hæfte på denne roman fra Lars Husum. Man sidder med en klump i halsen meget af tiden under læsningen. Det er en knugende oplevelse at være vidne til hovedpersonen Jakob Jepsens liv i årene fra september 2000 til januar 2007. Han er soldat og elsker livet i hæren. Dér giver alting mening for ham, mens verden udenfor forvirrer ham og gør ham usikker. Hele hans identitet er holdt oppe på at være soldat, at være stærk, at være en hær. Da han møder Lone og bliver pap-far for hendes lille dreng Ask, føler han sig også stærk og urørlig, når han kan beskytte dem mod Asks far. Men livet er en skrøbelig ting, som så utrolig nemt kan mistes. Jakob udsendes til Bosnien og senere Afghanistan sammen med sin barndomsven Jesper. Jeg ved ikke nok om soldaterliv til at vurdere, om skildringerne af livet i lejren og på patrulje er realistiske - men for mig forekommer de ekstremt troværdige. Dét er interessant at få et indblik i, men dét, der for alvor gør "Jeg er en hær" til en stor læseoplevelse for mig, er det utroligt skarpe og fine portræt af Jakob. Der er ingen tvivl om, at dette er en anti-krigsroman, men det er også en fortælling om et menneskes behov for at være i kontrol - og hvad der sker, når illusionen om kontrol brister.