Jeg føler mig nødsaget til at sige som det første, at jeg glædede mig voldsomt til Josefine Klougarts nye bog, for jeg elskede hendes debut "Stigninger og fald". Jeg synes, den er én af de smukkeste bøger, jeg længe har læst. Når det så er sagt, så kunne jeg virkelig, virkelig ikke lide "Hallerne". Jeg synes, den var uvedkommende, hvilket er noget af det værste, en bog i min optik kan være. Klougart kan helt sikkert noget med sproget, men vælger bevidst her i "Hallerne" at bruge et meget begrænset billedsprog. De samme metaforer bruges igen og igen: fabrikken, hallerne, kroppene, blikkene. Det bliver enormt trættende at læse. Og når man samtidig mangler en handling at blive indfanget af, så bliver "Hallerne" altså en ret intetsigende oplevelse.
tirsdag den 1. marts 2011
Hallerne
Jeg føler mig nødsaget til at sige som det første, at jeg glædede mig voldsomt til Josefine Klougarts nye bog, for jeg elskede hendes debut "Stigninger og fald". Jeg synes, den er én af de smukkeste bøger, jeg længe har læst. Når det så er sagt, så kunne jeg virkelig, virkelig ikke lide "Hallerne". Jeg synes, den var uvedkommende, hvilket er noget af det værste, en bog i min optik kan være. Klougart kan helt sikkert noget med sproget, men vælger bevidst her i "Hallerne" at bruge et meget begrænset billedsprog. De samme metaforer bruges igen og igen: fabrikken, hallerne, kroppene, blikkene. Det bliver enormt trættende at læse. Og når man samtidig mangler en handling at blive indfanget af, så bliver "Hallerne" altså en ret intetsigende oplevelse.
