Helmer, bogens jeg-fortæller, er i 50'erne og har aldrig forladt sit barndomshjem -en mindre gård nord for Amsterdam. Da hans tvillingebror Henk, der er udset til at føre gården videre, dør som ganske ung, bliver Helmer nødt til at opgive sine litteraturstudier og påtage sig opgaven i stedet. Ved romanens start går Helmer og venter på, at hans tyranniske far, der er gammel og syg, skal dø. Det bliver aldrig sagt direkte, men man fornemmer, at med faderens død øjner Helmer en chance for at leve et andet liv - hvis det altså ikke er for sent. Der kommer skred i fortællingen, da Riet (som skulle have været gift med Henk) opsøger Helmer og beder ham tage hendes søn som medhjælper på gården. Det er en ung, utilpasset fyr, der ligesom Helmer drømmer om et andet liv end det, han har. Helmers drømme får ham til at købe et kort over Danmark, hvor han lærer stednavnene udenad og fantaserer om et liv langt væk. Romanen er fortalt i et meget roligt, adstadigt tempo, der fint afspejler Helmers stillestående liv. Det er fortællingen om et menneske, der har ladet livet gå sig forbi, og som aldrig har fået muligheden (eller selv turde tage den!) for at skabe sin egen identitet som andet end den ene halvdel af et tvillingepar. Der er store eksistentielle spørgsmål på spil i denne fine, lille roman, der helt udramatisk fortæller det store drama om et menneskeliv. Mit eneste kritikpunkt er, at dramaet næsten er for nedtonet.
