Romanen springer mellem tre tider; i 1980'erne hvor Tooley er barn, omkring årtusindskiftet hvor hun er ung og 2011 som er bogens nutid.
Jeg blev ret hurtigt fanget af den og tog mig selv i at spekulere på Tooleys fremtid og håbe det bedste for hende - altid et godt tegn, når figurerne i en roman bliver mere end bare tegn på papir.
"De ufuldkomne" er dog lige en lille tand bedre, synes jeg - og glæder mig allerede til Rachmans næste bog.