tirsdag den 7. december 2010

Mordets praksis

Lægen Pontus Revinge er overbevist om, at han har inspireret Hjalmar Söderberg til at skrive bogen "Doktor Glas". Hans eget liv rummer ligheder med lægen i romanen. Han har selv begået mord og føler, at han har givet forfatteren idéen til, hvordan et mord kan begåes. Han er et koldt og kynisk menneske, der bliver assistent for en ældre læge og senere overtager dennes praksis - og kone. "Mordets praksis" er velskrevet og medrivende - og det gav min læseoplevelse meget, at jeg på forhånd havde læst "Doktor Glas".