2. bind i trilogien om drengen, der aldrig omtales som andet, foregår nogle uger efter bind 1. Drengen har fundet sig et hjem og der lægges planer for hans fremtid. Han skal dog ledsage landposten på en særdeles farefuld færd, hvor de kæmper sig vej gennem snemasserne og undervejs møder nogle af de familier, der er bosat i de yderste, barske egne. Meget af romanen foregår, mens drengen og landposten Jens befinder sig i det hvide, kolde helvede - som også ætser sig vej til læseren. Som i bind 1 Himmerige og helvede er sproget en absolut fornøjelse at læse. Romanen skal læses langsomt, så man får alle nuancerne med.