Debutanten Dan Vyletas roman "Pavel og jeg" er en spændingsroman, der foregår i Berlin i vinteren 1946-47. Det er dog ikke så meget spændings-elementet, som atmosfæren i den vinterkolde by og romanens fortæller-forhold, der gør den interessant i mine øjne. Spændings- og krimi-elskere vil uden tvivl synes godt om den, men den har også meget at byde på for os andre.Vi følger Pavel Richter - amerikansk soldat, der er blevet i Berlin efter krigen. Han har fundet sammen i et skæbnefællesskab med en forældreløs 12-årig dreng, Anders, og sammen forsøger de at overleve i byen. Deres lejlighed er som hele byen iskold; der er kun elektricitet få timer om dagen og det er vanskeligt at skaffe den fornødne mad og varme. Berlin er opdelt i fire zoner, og den hensynsløse Oberst Fosko fra den engelske zone har installeret sin tyske elskerinde Sonia i lejligheden ovenover Pavel og Anders. Hun og Pavel forelsker sig, men Pavels ven Boyd White er blevet dræbt og det er Sonia, omend uvildigt, indblandet i. Inden sin død nåede Boyd dog at gemme liget af en død dværg hos Pavel - og det indleder en farlig tid for Pavel, Anders og Sonia, der alle forsøger at overleve, mens englænderne og russerne jagter årsagen til, at dværgen blev dræbt.
Titlen er som sagt "Pavel og jeg" og først langt henne i romanen opdager man, at fortælleren er én af Oberst Foskos håndlangere, Mr. Peterson. Som forfatteren selv påpeger i sin afsluttende Tak, så er dette en roman om, hvor meget fortællerens egne ønsker og behov kan farve en fortælling.
